sns

For nyligt er der dukket et nyt slags legetøj op på markedet som har mange gavnlige effekter for både børn og især også voksne. De nye Fidget Spinners er det næste helt store fænomen inden for legetøj der har til formål at virke afstressende på de personer der anvender dem. I det moderne Danmark er stress et stort problem for rigtig mange mennesker, både derhjemme og på arbejdet. Stressen sætter sig i folk, og mange folk begynder at bide negle, klikke med kuglepenne eller ryste med benet når de er stressede.

Disse afstresningsmetoder er ofte ikke særligt praktiske, og kan i nogle tilfælde være direkte forstyrrende for andre medarbejdere. Her kommer de nye Fidget Spinners ind i billedet. Figdet Spinners er et stykke legetøj som er perfekt til folk som har brug for at lave noget med hænderne når de er stressede. En af fordelene ved Fidget Spinners er desuden at de passer perfekt i hånden, og deres beskedne størrelse gør derfor også at de nemt kan puttes i lommen og tages med overalt hvor man går.

Hvad er Fidget Spinners?

Fidget Spinners består typisk af tre arme samt af en midte der kan snurre rundt. Dette betyder at det er muligt at holde ved midten og snurre armene rundt ved at skubbe til dem. Fidget Spinners er i 2017 blevet et utroligt populært stykke legetøj, og på grund af den store efterspørgsel blandt både børn og voksne er der dukket mange helt nye typer af Fidget Spinners frem.

Det er i dag muligt at få legetøjet i mange forskellige materialer såsom plastik, aluminium og zink, og det er desuden muligt at få Fidget Spinners i alle mulige former og størrelser. Nogle har tre arme, andre har fire eller endda helt op til syv. Nogle af dem har endda forskellige motiver eller former, som gør dem unikke på deres helt egen måde. Eksempelvis er det muligt at få en Fidget Spinner hvis arme er formet som et Batman-logo.

Fidget Spinners virker afstressende på langt de fleste

Hvis man har en dårlig vane på kontoret som man gerne vil skille sig af med kan en Fidget Spinner være vejen frem. Er man en af dem der konstant klikker med kuglepennen eller ryster med benet, kan man forsøge at vænne sig af med disse vaner ved at købe sig en Fidget Spinner. Der findes mange historier om folk der har formået at vænne sig af med deres dårlige vaner eller tendenser ved hjælp af Fidget Spinners. Der findes endda eksempler på folk som udtaler at deres Fidget Spinner hjalp dem med at stoppe med at ryge.

Fidget Spinners bruges også populært af folk med forskellige psykologiske diagnoser, eksempelvis ADHD, autisme eller angst. Folk med sådanne diagnoser kan ofte have en tendens til at opleve et forhøjet stressniveau i ellers forholdsvis normale situationer, og her kan en Fidget Spinner hjælpe med at lede tankerne hen på noget andet end det man bliver stresset af.