sns

Er der kommet småbørn i familien, kommer man ikke uden om, at skulle have fat i en autostol til bilen. For at de små puslinger kan komme sikkert og fastspændt med på bilturen, skal de sidde i den korrekte autostol. En autostol er ikke bare en autostol, selvom man godt kunne fristes til at tro det.  Den skal både passe til barnets vægt og alder, men også opfylde ens behov til brugervenlighed, som for eksempel rengøring og hvor egnet den er til at transportere mellem biler.

Der findes et hav af modeller og størrelser og med forskellige funktioner. Før du går ud og investerer i en ny autostol, er det derfor en god idé at sætte sig ind i, hvilke ting man skal være opmærksom på og hvilke funktioner man kan få brug for. En tilgang er at undersøge forskellige tests af autostole, hvor man nemt og hurtigt kan danne sig et overblik blandt nogle af markedets mange modeller.

Stil dit barn op på badevægten

Som nævnt før er der nogle parametre, som man skal være opmærksom på, når man skal vælge ny autostol. Barnets vægt er af afgørende betydning. Det er denne som bestemmer størrelsen på stolen og som i sidste ende sørger for, at barnet er sikkert fastspændt. Autostole deles derfor typisk op i vægtklasser. Start derfor med at få den lille en tur på badevægten og hold øje med vægten gennem barnets udvikling. Nogle vægtklasser er mere koncentrerede med en lille spændvidde i kilo, mens andre har større spændvidde.

Komforten kan være størst, hvis man vælger en autostol med en lille spændvidde, men omvendt kan det også blive en dyr fornøjelse, at skulle udskifte autostol hele tiden. Omvendt kan det måske betale sig med en model med større spændvidde, men i den dyrere ende, hvor der måske er mere fokus på komfort. Det kan være lidt svært at se sig ud af og netop derfor er test af autostole og andres erfaringer guld værd.

Tjek at autostolen passer til din bil

Formålet med en autostol er først og fremmest at sikre dit barn under kørsel. Derfor skal alle autostole igennem en række kontroller for sikkerhed. Siden 2013 har der været udstedt et såkaldt ”i-Size” mærkat, der indikerer, at autostolen lever op til specifikke sikkerhedstests. Men det er ikke kun autostolen, man skal være opmærksom på. i-Size autostole må nemlig kun bruges i biler, som er i-Size godkendt. Om bilen er godkendt til denne type af autostole, kan man læse om i bilens brugsanvisning.

Bagudvendt eller fremadvendt stol?

Du har måske lagt mærke til, at nogle har autostole som er fremadvendt og nogle har stole som er bagudvendt. Hvilken type man skal bruge, afhænger i høj grad af barnets alder. Der er et sikkerhedskrav om, at autostole til børn op til 15 måneder skal være bagudvendt. Fra denne alder og op kan man i princippet selv bestemme, hvad man foretrækker. Mange vælger at skifte til fremadvendt så snart det bliver muligt, da man så lettere kan have kontakt med barnet på bagsædet.