sns

Quicklån er – som navnet antyder – et lån, du kan optage forholdsvist hurtigt og uden de helt store forberedelser. Der er utroligt mange låneselskaber, der tilbyder quicklån. Med denne artikel bliver du klædt på til bedre at kunne vurdere, hvad du skal være opmærksom på, hvis du gerne vil benytte dig af et tilbud om quicklån.

Fordele ved quicklån

Én af de største fordele ved quicklån er, at lånene gennemføres meget hurtigt. Når du låner penge i banken, skal du typisk igennem en større proces, hvor du både skal stille sikkerhed for lånet og underskrive en række aftaler. Du skal typisk også redegøre for, hvad du vil bruge lånet til. Det er ikke tilfældet med quicklån. Her sender du en ansøgning online, og langt de fleste bliver godkendt.

Du skal heller ikke redegøre for, hvad du skal bruge pengene til eller hvornår.

Quicklån er således en rigtig god løsning, hvis du modtager en uforudset regning, og din konto står gabende tom. Det kan dog også være en hurtig løsning, hvis du har kastet din kærlighed på et produkt, som du absolut ikke kan leve uden, og som du ikke kan vente til næste måned på at købe.

Vær dog blot opmærksom på ikke at låne flere penge, end du kan betale tilbage – og helst over en kort periode. Quicklån er designet til at være en slags emergency-lån – altså et lån, som du har brug for her og nu. 

Der er nemlig også ulemper ved quicklån, og én af dem er, at de er noget dyrere end andre lån på markedet. Det kan være svært at gennemskue de årlige omkostninger i procent, og du kan risikere at havne i en uoverskuelig gæld, hvis ikke du tænker lånet igennem forinden.

penge

Kan du optage quicklån trods RKI registrering?

Som udgangspunkt forhindrer en RKI registrering dig i at optage lån andre steder. Det skyldes, at RKI Registret registrerer de personer, som ikke har fået betalt deres gæld tilbage i overensstemmelse med de aftalte vilkår. Kreditorerne kan derfor naturligvis føle sig utrygge ved at låne flere penge ud til en person, der i forvejen ikke har betalt sin gæld til andre kreditorer.

Låneselskaberne bag quicklånene er imidlertid lidt anderledes. De bedømmer dig nemlig ikke nødvendigvis på din kredithistorie. Det er dog ikke nemt at opnå et lån, når du først er registreret i RKI – heller ikke et quicklån. Men det er bestemt ikke umuligt. Der kan dog være knyttet helt andre vilkår til dit lån, herunder nogle ekstraordinært høje gebyrer. Du er derfor nødt til at gøre op med dig selv, hvor meget du har brug for pengene, og om det er dét værd at optage yderligere (dyr) gæld.

Mange udbydere af quicklån

Som nævnt er der utroligt mange om udbuddet af quicklån, og alle har forskellige vilkår at tilbyde. Gør dig selv en tjeneste og brug noget tid på at gennemgå vilkårene fra de forskellige virksomheder grundigt, så du ikke bliver snydt, og så du får de bedste lånevilkår på markedet.

Kreditkort