sns

Måske har du allerede hørt om cannabisolie, og de mange fordele, der er ved at anvende den.

Cannabisolie, eller CBD-olie, udvindes af Cannabis Stevia-planten, som også kaldes hamp. CBD er et naturligt forekommende cannabinoid, og netop denne plante har et højt indhold af CBD, og et lavt indhold af THC, som er den cannabinoid, der har en euforiserende effekt, og gør, at man bliver ”høj”.
Cannabisolie er i de seneste år blevet yderst populært for folk, der ønsker et naturligt og sundt alternativ til receptpligtig medicin, der ofte har mange bivirkninger. Olien har en lang række anvendelsesmuligheder, f.eks. til behandling af stress, gigt, smerter, inflammation, fibromyalgi, søvnproblemer, m.m. Den er 100 % naturlig.

Det kan dog umiddelbart være en jungle at finde ud af, hvor man kan købe olien henne, hvad indholdet er, og hvad der passer præcis til ens behov.

Gode ting at huske på, når man køber cannabisolie

Hvis man er førstegangskøber, er der flere ting, man skal være opmærksom på. Det er vigtigt at være opmærksom på, om man er ved at købe en fuldspektrum eller en isolerende cannabisolie. Det kan have indflydelse på effekten. Isolerende cannabisolie er ren CBD, mens fuldspektrum indeholder alle cannabisplantens komponenter, som f.eks. CBD, CBDa, CBN, CBC, samt spor af THC. Fuldspektrumolien er efter sigende den, der er bedst, og desuden mest effektiv.

Man bør også undersøge, hvordan olien er produceret. Om den er koldpresset eller varmeproduceret hænger sammen med, om det er en isolerende cannabisolie, eller fuldspektrum, der er tale om. Førstenævnte vil ofte være varmebehandlet, mens sidstenævnte er koldpresset. Fremstillingsmetoden kan også sige en hel del om oliens kvalitet.

Man bør ligeledes tjekke mængden af CBD i cannabisolien. Det vil man ofte kunne se afspejlet i prisen, og man bør fra starten afgøre, hvilken mængde, der er den rette for ens behandlingforløb. På samme tid bør man se på indholdet af THC, da der er strikse regler for, hvor meget THC der må være i cannabisolie i Danmark. Indholdet må kun være 0,2 %. THC har desuden en euforiserende effekt, og man vil derfor opleve at blive høj ved for stort indtag.

Man bør kigge på, hvor mange ml der er i den flaske, man køber, for at få et indtryk af om man betaler overpris, og for at sammenligne prisen hos andre forhandlere. Der er mange forhandlere, især online, og derfor bør man gå ind til køb af cannabisolie med en vis skepsis. Man kan lave en vurdering ud fra forhandlerens hjemmeside, og undersøge deres produkter og tjenester, samt om de overholder det, der loves. På den måde kan man nemmere finde frem til de gode forhandlere, og få et godt produkt, der kan hjælpe én med lige præcis det, man har brug for.

Det kan eventuelt være en god idé at tale med ens læge, inden man beslutter sig for at prøve kræfter med cannabisolie, og dens mange positive effekter. Desuden bør man altid læse information om indtagelse og retningslinjer grundigt, inden man går i gang.