sns

Det eneste du skal udskifte, eller det eneste du mangler at udskifte, er de gamle vinduer. Det kan hurtigt blive en dyr affære, men samtidig er det også vigtigt at dit hus’ æstetik ikke forsvinder – eller hvad? Skal du gå på kompromis mellem pris og æstetik? Eller skal du gå efter det fuldstændige og optimale, eller skal du kun gå efter prisen uanset om dit hus ændrer karakter?

Udskiftning af vinduer er uanset hvordan vi vender og drejer det en bekostelig affære, hvis det drejer sig om mere end et enkelt eller to. Der er dog alligevel forskel på, om du køber de mest luksuriøse og dyreste vinduer eller om du er prisbevidst og køber vinduer i den anden ende af prisskalaen.

Hvilke vinduer har du behov for?

Det første der skal tages stilling til er, hvilken type vinduer og hvor mange fag der er behov for. Vi kan kalde det for hovedbehovene.  Et fags vinduer eller vinduer med flere fag, fx 4 fags. Du vil formentlig ikke ændre udseendet fuldstændigt på dit hus, men har du i dag to fags vinduer kan du overveje 1 fags såfremt de giver et løft af udseendet eller ikke forringer æstetikken. Ældre huse kan i nogle tilfælde få et lidt mere friskt eller nyt udseende med 1 fags vinduer, hvor andre helt får ødelagt samme.

Uanset hvor mange fag de nye vinduer skal være med, så skal der også tages stilling til om det fx skal være bondehusvinduer, dannebrogsvinduer eller måske palævinduer osv.

Når det er på plads, så kan vi inddrage prisen og se på, hvor billigt de vinduer der opfylder de grundlæggende behov kan fås. Der kan naturligvis også komme lidt ekstra arbejde, hvis vinduesåbningerne ikke har de mål vinduer findes i i dag.

Materialer og funktioner er som regel det, der afgør hvor billige vinduer er, og bør være det, du lægger vægt på, når du skal vælge den rigtige pris.

Vinduets materiale og funktion – vælg rigtigt!

Når vi taler om vinduets materiale, så er det selvfølgelig hvilke materialer det er lavet af. Er det i træ, hvilken træsort er det så lavet i, er det en kombination af træ og aluminium eller ren plastik/PVC.

Jo dyrere en træsort du vælger des dyrere bliver slutproduktet, så det er i disse valg du kan være prisbevidst, når det handler om anskaffelsesprisen. Om det så holder lige så længe som andre vinduer, og dermed risikerer at blive dyrere i længden er en anden sag.

Det vi kan kalde vinduets funktion, er fx om det er topstyret, sidehængt osv. Skal det kunne åbne både til siden og i toppen eller er det nok med den ene løsning. Endelig kan du spare på de små detaljer som greb og hasper afhængig af, hvordan du vil have de skal se ud og til dels også, hvilke funktioner der skal integreres.

Sammenligning er vejen til den billige løsning

Når du har besluttet dig for den type vindue du vil anskaffe, om det skal være bondehusvindue eller noget andet, hvor mange fag, og hvilke funktioner, greb og hasper de skal have, så kan du kigge på materialet. Kan langtidsholdbare plastvinduer være løsningen eller skal de være i træ.

Du kan naturligvis vælge ud fra nøjagtig de kriterier du vil, men materialevalget synes at være det, der er det vigtigste i forhold til pris. Vælger du alene ud fra prisen som det første, ender du med stor sandsynlighed med vinduer du ikke bliver tilfreds med.

Forestil dig, at du kun køber efter pris. Det er således ligegyldigt om det er den ene eller anden type vindue. Og fuldstændig lige meget om det er 1 fags, 3 fags eller 4 fags vinduer. Det er også lige meget hvilke funktioner vinduerne har, og greb og hasper mv. er ubetydelige.

I løbet af meget kort tid vil dit hus skifte karakter, så du formentlig slet ikke kan holde ud at se på det.

Derfor er det vigtigt at få styr på de grundlæggende behov for type og antal fag, samt funktioner og først derefter vurdere detaljer, materialer og pris. Du skal nok ende med de billigste vinduer, som opfylder de behov du og ikke mindst dit hus har.